All news

Vestforbrænding og EMD indgår aftale om OPTI

Vores anlægssetup bliver mere og mere komplekst og det stiller store krav til bemandingen, arbejdsprocesser og til systemerne, der skal hjælpe til. Det er afgørende, at vi kan levere varmen til kunderne på den billigst mulige måde og samtidig gøre det grønt og effektivt.

Derfor har vi netop indgået en aftale med EMD International A/S om leverance af deres system OPTI til produktionsplanlægning. Vi tror på OPTI-løsningen og vi tror på EMD som leverandør til os – det her er et langsigtet vigtigt partnerskab for os og vi skal i gang med det samme. Sådan lyder det fra Vestforbrændings distributionschef for fjernvarme, Søren Løgstrup Hansen, som sammen med sine kolleger samtidig står med Danmarks største udvidelse af fjernvarmenettet.

Vestforbrænding arbejder på en kombination af adskillige varmekilder, der skal sikre en stabil, klimavenlig og prisvenlig varmeforsyning til alle.

Vestforbrænding 

“Vestforbrændings Varmeplan for 2030 sikrer således fjernvarme til 39.000 nye kunder fordelt i syv kommuner, og arbejdet starter allerede nu. Denne konverterings indflydelse kan endda måles på Danmarks nationale CO2-forbrug. Derudover bør fjernvarmen betragtes som et stort fleksibelt system, der kan kombinere forskellige varmekilder alt efter prisen pr. time – både interne og eksterne,” fortæller Søren Løgstrup Hansen, som understreger, at netop fleksibiliteten gør fjernvarme til en stabil og fremtidssikker varmekilde. Samtidig har det vægtet tungt, at OPTI med succes har kørt optimeringen i 2 år hos Fjernvarme Fyn, og det samme ekspertisehold nu fortsætter udviklingen hos vest.”

Fremtiden byder således på produktion af yderligere 700.000 til 1.000.000 MWh varmekapacitet til de mange nye kunder og næsten dobbelt så meget varme, som vi producerer i dag,” siger Søren Løgstrup Hansen

For at understøtte vores arbejdsprocesser optimalt og udnytte stordriftsfordelene fuldt ud, har vi derfor indgået en aftale om levering af OPTI-systemet fra EMD. Vi har udforsket markedet for software til produktionsoptimering og fundet den klart bedste løsning i OPTI-produktet.

Samtidigt strækker det hyperfleksible energimarked sig ofte ud over menneskelig logik, og via beregninger baseret på datacentre rundt om i verden dannes den optimale produktionsplan. Dette er med til at sikre den bedste økonomi, hvilket er en helt central og afgørende faktor for at opnå den lavest mulige pris for forbrugeren.

OPTI Vestforbrænding

Yderligere håndterer OPTI på en enkel måde det daglige procesflow i planlægningsfunktionen på det enkelte kraftværk ved hjælp af simple prisindikationer og evaluerer løbende de økonomiske og optimale valg i et letforståeligt og velkendt format.

”Jeg er særlig glad for det simple procesflow og layout, der letter betjeningen uden behov for særlige kompetencer. Samtidig ser vi nu også anvendelse på andre nationale værker,” udtaler Dan Andersen fra EMD International A/S. Dan er Head Of Cloud and Plantsolutions, og er samtidig en af hovedudviklerne bag OPTI-produktet, med mere end 15 års erfaring inden for software i kraftværksbranchen.

En konsekvent praktisk tilgang er helt afgørende i alle trin, især under havari, hvor hurtige beslutninger om optimale valg kan spare store pengesummer. OPTI-løsningen forener dermed det bedste fra teori til enkel og praktisk drift på storskala anlæg.

Vestforbrænding anvender allerede det velkendte energyPRO fra EMD til at modellere vores systemer og fremtidige scenarier. Med EMD’s kombination af energyPRO og OPTI kan vi samtidig lette samarbejdet internt på tværs af afdelinger og funktionsområder,” afslutter Søren Løgstrup Hansen.

Store forventninger

Der er store forventninger til det nye samarbejde blandt alle de involverede parter. Administrerende direktør hos EMD, Christian Ingerslev, udtaler:

”Vi indledte dialogen med Fjernvarme Fyn omkring OPTI-løsningen for et år siden, og nu står vi her, kun tre måneder efter aftalen med Fjernvarme Fyn, og kan offentliggøre, at vi har sikret os en af de største aktører inden for den danske fjernvarmesektor som kunde. Det er ret imponerende, og vi har allerede haft dialog med rigtig mange interesserede og har flere tilbud ude. Der er ingen tvivl om, at vi får travlt.”

Ligeledes enig er Bestyrelsesformanden i EMDFonden, Frank Rosager, og uddyber: ”Vi forventer et markant bidrag til at fremme den grønne omstilling i Danmark, og dette samarbejde sikrer fortsat grøn omstilling med OPTI-produktet. Her tænker jeg både nationalt og globalt, da Danmark i forvejen er en førende VE-nation, hvor sol, vind samt udbredelsen af fjernvarmesystemer i fremtiden skal afbøde ubalancer mellem produktion og forbrug i el-systemet, hvilket OPTI løser på fornemmeste vis.